Alt hvad du har brug for at vide om den Nordiske Garnison men er bange for at spørge om.

Her vil du finde al den information som du har brug for om den 501ste Legion: Nordic Garrison.
Hvis at du har nogle spørgsmål som du ikke har fået besvaret her, så kontakt os endelig.
Hvem er vi?
Nordic Garrison er den Skandinaviske del af den verdensomspændende 501st legion. Den er verdens førende Star Wars organisation som består af over 6500 medlemmer, i over 40 lande. Vi er alle Star Wars fans som selv har sammensat og bygget vores super præcise dragter, og portrætteret en af Star Wars verdens onde karakterer.
Hvad laver vi?
Vi deltager i konventioner, optræder ved produkt lanceringer, besøger hospitaler, er med som et festeligt indslag til fødselsdage eller for at gøre en dag uforglemmelig for vores mange Star Wars fans. Vi opfordrer nye medlemmer til at få hjælp til deres dragter, ved at mødes online eller fysisk med andre fans, så vi alle kan dele sine ideer, input og have det sjovt. Vi elsker at ”Troope” som vi kalder det, og vise vores dragter frem. At få en snak om SDtar Wars verdeners fantastiske univers.
Det vigtigste for os ved at være medlem af Nordic Garrison er dog at det skal være sjovt!
Hvorfor gør vi det?
Der er mange professionelle firmaer og private som tjener en mase penge på at deltage til Star Wars begivenheder som de forskellige karakterer. Vi er IKKE en del af dem. Ingen af vores medlemmer tjener penge på at deltage i arrangementer. I stedet samler vi ind til velgørenhed, så vi spørger dem der holder begivenheden, om vi må have en foto stand hvor at publikum kan betale for et godt billede af dem selv sammen med en Garrison Trooper. Vi kan også spørge om arrangøren vil betale for en donation til den fond som vi støtter. Fra indtjeningen af hvert arrangement går 90 % til en børnestøtte organisation indenfor vores lands grænser. Vi har en hel del samarbejdspartnere som vi har doneret til. Men vi donerer også til andre organisationer hvis at det ønskes af arrangøren. De sidste 10 % af indtjeningen går til at forbedre vores fotostand og dertilhørende udstyr.
At være Garrison Trooper er ikke en billig hobby. En komplet dragt kan koste ca. 3000 kroner og op efter, men alt efter hvilken karakter man vælger så kan det blive meget dyrere. Du skal selv betale for din transport til og fra arrangementet, og så er der altid lige noget som gør din dragt endnu mere nøjagtig. Og så kommer den anden dragt og den tredje…
Trods de omkostninger til udstyr og dragter, har vi stadig haft mulighed for at donere millioner af kroner væk. Det at kunne hjælpe syge og svagt stillede børn. At se deres smil og glæde når de møder os er det hele værd!
Hvordan bliver jeg en Trooper (en af dem i dragt)?
For at få hele instruktion om hvordan du bliver 501st medlem. Tryk her.
Hvordan bliver jeg supporter (hjælper)?
En supporter er en som hjælper dem med dragterne. Det kan være at få den på eller rette så at den sidder perfekt. For det første så skal du være fyldt 18 år. Dette er fordi at vi får penge donationer fra andre mennesker. Så er vi nødsaget til at vores medlemmer er myndige og er ansvarsbevidste.
Hvis du allerede kender nogen i Nordic Garrison så find et arrangement i nærheden. Kom og mød de andre. Fortæl at du gerne vil være supporter, og lidt om dig selv. Bagefter kan du ansøge om medlemskab og få adgang til vores forum. Hvis at du har gjort et godt indtryk så vil vi helt sikkert bakke dig op.
Hvordan kan jeg anmode om en event?
Via 501st.com: Tryk HER og udfyld detaljerne om din event (troop). Legions kommandanten vil sende din forespørgelse videre til Nordic Garrison, og videre det til det medlem som kan hjælpe dig bedst. Dette er den mest korrekte måde at gøre det på, men det tager lidt tid.
Gennem NordicGarrison.net forummet kan du oprette dig som bruger, og lave et opslag hvor at du fortæller lidt om dig selv og hvad du kunne tænke dig at opgaven (troopet) går ud på. Denne vej går hurtigere, men afhænger også af den rigtige læser det.
Kontakt din lands repræsentant: Hvert land har en territorium ansvarlig. Deres opgave er at hjælpe dig med at komme i kontakt med den til opgaven bedst egnede person (trooper). Dette er den bedste måde da du så kommer i kontakt med den rigtige person hurtigst muligt.




Then just 


